Om mig

Jeg hedder Trine Trentemøller og er forfatter, konsulent og foredragsholder med fokus på hukommelse, social og faglig trivsel samt læringsvanskeligheder.

Som menneske er jeg nysgerrig, engageret og grundig – og jeg brænder for at skabe forandringer, der holder

Jeg har gennem årene arbejdet som lærer, læsevejleder og læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet.

Mit arbejde kredser om ét centralt spørgsmål:

Hvordan skaber vi læringsmiljøer, hvor alle børn og unge – uanset forudsætninger – kan trives og udvikle sig fagligt og socialt?

Fra viden til handling

Jeg tilbyder foredrag, workshops, rådgivning og forløb målrettet lærere, pædagoger, skoleledere og konsulenter i både skoler og forvaltninger.

Mine oplæg er praksisnære, deltagende og tilpasset den virkelighed, deltagerne står i. Jeg kobler forskning og praksis – og lægger vægt på konkrete redskaber, der kan tages direkte med hjem.

Jeg har skrevet flere bøger om dysleksi, hukommelse og matematikvanskeligheder og har bidraget til nationale udviklingsprojekter om mellemformer og social og faglig trivsel i folkeskolen.

Jeg har de seneste fem år arbejdet med projekter om mellemformer og social og faglig trivsel, og netop nu er jeg i gang med et større samarbejde med Randers Kommune. Her kortlægger og analyserer jeg alle kommunens 19 skolers brug af mellemformer – med det formål at udvikle “Forstærkede og mere fleksible almenmiljøer” (mellemformer) både strukturelt og pædagogisk/didaktisk.

Min faglige rejse – tidslinje

[

2021–2025

Læringskonsulent i Team Inklusion – STUK, Børne- og Undervisningsministeriet

  • Projektleder på partnerskabsprojekt om social og faglig trivsel
  • Projektleder på pilotprojekt om mellemformer i samarbejde med VIVE og en række kommuner og skoler

  • Udvikling af det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

  • Udvikling af VIBUS-anbefalingerne, der har fokus på at styrke den almene folkeskole for elever med særlige behov

[

2020–2021

Læringskonsulent i Team Vejledning

  • Arbejde med unges valgkompetence og overgange til ungdomsuddannelse
[

2017–2020

Læringskonsulent i Team Fag, Test og Prøver

  • Kapacitetsopbygning i folkeskolen, særligt i dansk

  • Faglig udvikling for lærere, vejledere og ledere

[

2005–2019

Lærer og vejleder på Risbjergskolen og Mølleskolen

  • Undervisning i udskolingen – særligt dansk

  • Læsevejledning og støtte til elever med ordblindhed

  • Kursusafholdelse for lærere og forældre

[

Øvrig erfaring

  • Afholdelse af oplæg og workshops i hele landet med udgangspunkt i mine bøger

  • Undervisning i relationskompetence og mentalisering for Louise Klinge (2020–2022)

  • Kursusleder i mentaliseringsbaseret relationskompetence (Louise Klinge)

  • Koordinator i forskningsprogrammet KiDM

Forfatterskab

  • Dysleksi, motivation og robusthed (2019)

  • Hukommelsesstrategier (2021)

  • Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder (2022)

  • Faglig læsning i matematik – bogkasse med 25 bøger (2023)

  • Kapitelforfatter i Autonomi, kompetence og samhørighed (2023)

  • Kommende udgivelser (2026):
    Faglig trivsel (m. Claus Drachmann Kaasby-Wang)
    Pausernes betydning (m. Thyge Tegtmejer, VIVE)

Jeg har desuden skrevet en række artikler om læring, trivsel og undervisning.